Hypnoseterapi

Hypnoseterapi

Hypnoterapi er utrolig effektiv til at ændre gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre.

_DSC3189-Edit-2

Hvad er hypnoseterapi?

Der er forskel på at opsøge en hypnotisør og en hypnoterapeut. En hypnotisør kan hjælpe folk til slappe dybt af og komme i hypnose. I denne tilstand kan hypnotisøren give dem en masse gode, positive forslag – suggestioner – til forandring eller motivation til ændringer.

Alt det kan en hypnoterapeut også, men som hypnoterapeut arbejder jeg mere terapeutisk med hypnose. Det er der mange værktøjer til. Et af de mest almindelige er, at du tidsmæssigt bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv. Du får hjælp til at ændre dem og tilføre voksne ressourcer, eller nye synsvinkler, på dem. I hypnoterapi arbejdes også med suggestioner og indre barn-terapi, regression m.fl.

Hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre. Det kan fx være forbier, angst, ønske om rygestop, kostomlægning og lignende.

Behandlingen

En behandling varer ca. 1 til 1,5 time. Den omfatter en grundig samtale, hvor de problemer eller adfærdsmønstre, der ønskes ændret, bliver belyst. Under sessionen vil du opleve at blive ført ind i en meditativ, afslappende tilstand, hvor vi sammen arbejder på, at dine gamle mønstre bliver transformeret.

Hypnoterapi er korttidsterapi. I de fleste tilfælde er to til tre behandlinger nok. Enkelte bliver problemfri efter bare én behandling, mens andre har brug for op til fem behandlinger. Ændringen er varig og påvirker ens liv positivt – også på andre områder end forventet.

102798768_2572399429695563_2566786838658196952_o

Anbefalinger

  • “Jeg har haft glæden af at blive coachet af Ditte Lindqvist, og kan på det varmeste anbefale hende. Hun er noget helt særligt. Hun formår at gribe fat i den lille gnist, som du i dine bestræbelser for at gøre det rigtige undertrykker. Den lille indre stemme som du med dine tanker, sabotere i dine forsøg på at nå frem til det mål, du tror du skal fordi du kan! Det mål som inderst inde ikke længere er det bedste for dig. Hun hiver fat i gnisten, lytter til den, spørger den, og guider dig på alle mulige måder, får dig til at lytte til dit inderste kald. Det virker ikke som om Ditte har en fast skabelon, hun benytter, men hun jonglerer mellem alle mulige teknikker og metoder, så du mærker, at hun er yderst nærværende og hun bliver ved, til du er det sted, lige der, hvor du skal vælge en ny vej. Der hvor du bliver bevidst om, at du har et valg. Har du brug for en coach, der benytter en holistisk tilgang, så vil jeg af hele mit hjerte anbefale dig at kontakte Ditte Lindqvist”

    Hanne Mortensen

  • “Jeg led af en kæmpe eksamensangst, en stor angst for at stille mig op foran en censor, og generelt bare for at stå foran en masse mennesker. Efter at have været hos Ditte i under 2 timer er min eksamensangst totalt forsvundet, jeg havde en for første gang en fed oplevelse til eksamen, hvilket normalt ville have været mit største mareridt. Kom ud med en fin karakter. Førhen ville min eksamensangst have stor indflydelse på karakteren! Men det er slut nu! En kæmpe tak til skønne skønne Ditte <3”

    Helene Jul Christensen

  • “Jeg kontaktede Ditte pga. min meget store sukkertrang. Jeg havde ikke den store forventning, da jeg var skeptisk og ikke rigtig troede på hypnose. Troede jeg “bare” skulle hypnotiseres, men endte med en session der varede 2 timer med snak og hypnose. Jeg fik en masse redskaber og gik derfra nærmest høj og kører nu på min 3. uge uden at have spist nogen former for slik, og jeg har heller ikke lyst til det på trods af, at jeg i mange år har spist slik hver eneste dag. Har snakket så meget om det, at min kone nu også har bestilt tid. Og dette var altså efter kun EN behandling. Det kan klart anbefales.

    Michael Friis Baymler

  • Hvis man kunne give stjerner fra 1-10, vil jeg med glæde give +10. Kan på det varmeste anbefale Ditte. Hun er et fantastisk, dygtigt, dejligt, og utroligt sødt menneske, og hun kan bare noget helt specielt. Man kan mærke bedring allerede efter 1 gang. Jeg havde prøvet så meget andet, så jeg troede ikke at Ditte kunne hjælpe. Der tog jeg heldigvis fejl.  Jeg kom med balance problemer, stress, var meget nedtrykt og med en grim panikangst. Ditte har vendt op og ned på mit liv efter få behandlinger og der er sket så meget godt, takket være de værktøjer hun gav mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Ditte fik mig til at fokusere på de vigtigste ting. Det har været en fantastisk oplevelse, og helt utroligt, at hun kunne få mig på benene så hurtigt.

    Nu har jeg ro i sjæl og krop og i harmoni, og er blevet rykket helt vildt som person. Tusinde tak søde Ditte”

    Maj-Britt Nielsen

  • Så er jeg student med 12 i huen, det er helt fantastisk og eksamen gik super godt. Jeg vil bare sige tusinde tak for din hjælp i forløbet, bare det at jeg har vidst du var bare en SMS væk har været en tryghed i sig selv. Håber du nyder sommeren, mange tak for hjælpen, vi ses vel omkring

    Cecilie Dahlfelt

  • “Vores søn havde angst i mindre grad, og generelt bange for alt. Vi fløj til Italien for nogle år siden, hvor det var MEGET tæt på at han stod i flydøren og ikke ville med. Han var totalt panisk, og græd hele vejen, og var meget bange. Så han skulle ALDRIG op og flyve igen. Vores næste familieferie skulle dog gå til Tyrkiet. Så snart vi havde bestilt ferien, bestilte vi tid hos Ditte, hvor vores søn var 3 gange. Rejsen forløb fint. Vores søn var helt rolig, og ingen paniske anfald. Han var nervøs, men havde det fint. Kan klart anbefale Ditte, hun gjorde virkelig en forskel. Vores søn har siden været i England, med sin far, på fodboldtur, hvor der heller ikke var nogen problemer med flyveturen.…. Så Ditte får mine bedste anbefalinger”

    Susanne Bonde

  • “Kan kun anbefale Ditte på det varmeste. Hun hjalp mig med at forstå, min angst mod katte. Dette har hjulpet mig utroligt meget i min hverdag. Hun har hjulpet mig med at forstå, hvor det kom fra og hvordan jeg kan tackle det”

    Anne-Mette Lind

ditte-lindqvist-forside

Kontakt mig

Har du et spørgsmål? Så er du velkommen til at sende mig en e-mail eller ringe til mig! Jeg glæder mig til at høre fra dig.

All Rights Reserved © 2022 Ditte Lindqvist