Energetisk healing

Energetisk healing

Løft din energi og din bevidsthed

_DSC3189-Edit-2

Løft din energi

Vi kender alle til det med energier. Vi kan mærke vores egen energi – både, når den er høj, og når den er lav, og vi kan mærke hinandens energifrekvens. Dét kan vi instinktivt, og helt uden vi tænker over det, fordi vi er energetiske mennesker. Energi er nemlig en tilstand. Når vi arbejder med energetisk healing, så arbejder vi derfor med dét, som vi i forvejen består af som mennesker.

Man kan kalde det for vores energetiske emotionelle intelligens. De frekvenser, som dine følelser vibrerer på, kan andre mennesker mærke. Tænk blot på, at når du er glad, så stiger din energi, fordi du er til stede på en høj frekvens. Er du derimod nedtrykt og ulykkelig, så falder din energi og dermed også din frekvens. Når du føler du dig træt, sårbar, trist, ulykkelig, grå eller overbelastet kan du opleve energetiske ubalancer og blokeringer. De kan komme fysisk til udtryk i form af bl.a. hovedpiner eller spændinger eller som traumer, adfærdsmønstre eller overbevisninger, som holder din energi tilbage. Via energetisk healing og -terapi løfter vi din energi, så der igen skabes flow i din krop. Når din energi flyder frit, ser du muligheder frem for begrænsninger, og du føler dig atter tilpas i din krop og i dit sind.

Udvid din bevidsthed og spot dine udviklingspotentialer

Når du kommer i min klinik, tager vi først tager en indledende dialog. Her snakker vi om dine udfordringer eller ønsker til såvel forandring som udvikling. Så ved jeg nemlig, hvad der er på spil i dig.

Selve energiarbejdet foregår i en afslappet tilstand, hvor du er til stede med dig selv, din krop og dit potentiale i en skøn meditation. Du er hele tiden i kontrol, men din hjerne og egoets aktivitet er slået fra. Det er dig, der bestemmer retningen – dig, der styrer, hvor langt vi skal gå. Fordi vi arbejder ud fra din intuition og underbevidsthed, så ved vi ikke på forhånd, hvad der kommer til at ske under selve energiarbejdet. Det er din intuition, der styrer vejen, og jeg guider dig roligt og kærligt via transformerende teknikker.

_DSC1391-Edit
Pro-Capture One 2205-Edit-Edit-Edit

Jeg er med dig hele vejen

Jeg har gennem tusindevis af sessioner set, hvordan enkelte visualiseringsteknikker kan transformere, når de kobles på følelser og energi. Jeg bruger min intuition til at guide dig i energiarbejdet, og undervejs får jeg vist det forløb, der sker indeni dig. For de fleste af mine klienter giver det dem en tryghed ar vide, at jeg er med som en ankerperson under energiarbejdet. Og dét betyder bl.a. også, at jeg kan sætte ord på nogen af de ting, som du oplever på din energetiske rejse.

Energetisk healing er noget for dig, hvis du drømmer om at

  • Føle dig lettere
  • Føle dig mere glad
  • Nulstille det problem eller den følelse, du har i dig
  • Udvide din bevidsthed
  • Skabe flow i din krop og i dit sind
  • Rense din motor og putte den rigtige olie på, så maskineriet (livet) strømmer lettere

Din energi er vigtig, og jeg ser frem til at udvikle både din energi og din bevidsthed, så du bliver et gladere menneske i balance. Når energien flyder frit, vil du opleve, at du føler dig tryg, let og legende, og at livet former sig præcis, som det er meningen for DIG.

personlig coaching Ditte Lindqvist

Anbefalinger

  • ”Ditte har en helt unik gave, der bl.a. kommer til udtryk i måden, hvorpå hun mærker ind i – og kan transformere – menneskers energi. Med kærlighed, ro og visdom guider hun dig ind i en meditation, som frembringer de smukkeste visualiseringer, der skaber ro, tryghed og varme i krop, sind og nervesystem. Ditte er en ankerperson undervejs, som intuitivt følger med, og dét er virkelig magisk og meget trygt. Du går opløftet fra Ditte med fornyet energiflow i krop og sind og en ny bevidsthed om dig selv.”

    Josefine Frederiksen

  • ”Ditte er en enestående formidler og visionkeeper. Hun beriger med sin viden og energi på en måde som er så tillidsvækkende og kærlig. Hendes fortællinger er relaterbare og brugbare. Ditte er autentisk og bidrager med stor professionalisme, så man føler sig tryg i hendes nærvær.”

    Mille Bertelsen

Pro-Capture One 2229-Edit-Edit

Kontakt mig

Har du et spørgsmål? Så er du velkommen til at sende mig en e-mail eller ringe til mig! Jeg glæder mig til at høre fra dig.

All Rights Reserved © 2021 Ditte Lindqvist