Børn- og unge terapi

Børn- og unge terapi

Uro, søvnproblemer, ondt i maven? Vi har brug for at forstå og handle herpå

Børn og unge Ditte Lindqvist

Få hjælp til dit barn

Hvor går man hen og får hjælp til sit barn, hvis det er uroligt, har søvnproblemer, ondt i maven eller i kroppen, kravler på væggene, er udad- eller måske indad-reagerende, har problemer med samværet og de andre børn i skolen, eller…?

Mange børn har fået stillet forskellige diagnoser, men der er også mange børn der ikke har diagnoser, som har følelserne helt ude på tøjet. En følsomhed, som kan være særlig sensitiv. Børn har brug for at forstå denne følsomhed, fx ved at lære om sine styrkesider, indlevelsesevne og indre, rige liv. Tal med dit barn om dets sensitivitet. Brug ord, som barnet kan forstå, og anerkend dit barns følsomhed. Skab åndehuller med tid til ro i en travl hverdag. Lyt til dit barn med rummelighed og kærlighed, som barnet kan mærke.

Hvordan foregår en session?

Før jeg møder dit barn, har vi talt sammen i telefonen omkring de udfordringer, som du mener dit barn har, så du som forælder er tryg, inden vi mødes. Alt afhængig af hvor gammelt, selvstændigt og kommunikerende dit barn er, er du med inde i første del af sessionen. Herefter går du ud, og så taler jeg med dit barn alene. Typisk er børn meget kommunikerende over for mig, og føler sig ret hurtigt trygge og rolige i mine rammer.

Jeg behandler børn og unge med stor respekt og på en meget empatisk og indlevende måde. Jeg anvender min erfaring, både fra livet med mine egne børn, min egen sensitivitet samt mit længerevarende terapeutiske arbejde med alle typer af mennesker. Derudover danner afslappende, meditative tilstande grundlag for, hvilke værktøjer der skal til for at hjælpe og udvikle netop dit barn.

Børn og unge

Er du ung? Du er tryg hos mig 

Der er hjælp at hente

Hvordan ser din verden ud som ungt mennesker? Er der en masse, du synes, du skal leve op til – i skolen, på studiet, sammen med vennerne eller måske over for dig selv? Måske du presser dig selv for hårdt, egentlig uden helt at være bevidst om det.

Alle de andre omkring dig kan godt se det, og minder dig om det, men du knokler videre, løber stærkere og overhører signaler så som uro i kroppen, ondt i maven, træthed, hjertebanken, tristhed, vrede eller måske du trækker dig fra venner og familie. Det er ikke en ualmindelig tilstand. Jeg oplever den faktisk hos rigtig mange unge. Jeg vil, at du skal vide, at der er hjælp at hente, men det er dit valg, om du vil ændre din tilstand.

Få ro og glæde i hverdagen

En session hos mig foregår på den måde, at vi taler sammen om lige præcis det, der foregår i dig lige nu og her. Vi taler om dine tanker og følelser omkring dine udfordringer, og hvad du har brug for, for at komme videre med dit liv. Måske har du brug for hjælp til at sætte ord på de følelser og tanker, du går og pusler med, så de kan komme på plads i dig, og du kan få mere ro og glæde i din hverdag?

Mange af de unge, som jeg møder, føler sig presset i forhold til hverdagen, skolen, jobbet, vennerne og familien. De føler sig presset af egne tanker og følelser, og den uro det giver i kroppen. Det er af stor betydning at forstå, hvorfor vores adfærd og mønstre er som de er. Det kan jeg hjælpe dig med.

Anbefalinger

  • Ditte møder børnene der hvor de er, og dette har fra dag et været trygt for os som forældre, og ikke mindst for vores datter. Udtagelse fra vores 10 årige datter som går hos Ditte: Ditte har den beroligende stemme, er meget sød at snakke med, hun lytter meget til mig, og hjælper mig med at få mere ro og styrke, til at tro mere på mig selv og at jeg er god nok. Ditte har indtalt en historie som jeg har hørt inden jeg skulle sove, som gør at jeg bliver helt afslappet og har ro til at sove. Historien kan jeg også høre i løbet af dagen, hvis jeg for eksempel haft en øv dag i skolen, så bliver jeg helt rolig og glad, fordi at Ditte har en rigtig rolige og glad stemme. Hun giver rigtige gode redskaber, som jeg bruger hver dag. Vi laver gode øvelser når jeg er hos hende, som gøre at alt det sure der er i min krop kommer ud, så der er plads til alt det nye og gode. Man kan sige ALT til Ditte, og hun hjælper mig altid. Når jeg går derfra, har jeg det rigtig godt, og jeg savner hende meget når jeg ikke har set hende i noget tid. Hun vil altid være en del af mig.”

    Jesper Bo Seeberg Hendriksen

  • Jeg kan varmt anbefale Ditte til alle de slags dilemmaer man end skulle have. Jeg havde det ikke godt, indtil jeg kom hen til Ditte. Hun hjalp mig op, og fik mig til at tro på mig selv. Jeg står nu med en lejlighed, et arbejde og ikke mindst er jeg startet på min drømmeuddannelse. Alt dette kunne ikke være sket uden Dittes hjælp, og det vil jeg altid være hende taknemmelig for. Tusind tak til Ditte, og al hendes hjælp.”

    Emma B. Stage

  • “Ditte Lindqvist, et sikkert valg, når livet driller og du har brug for fornyet selvindsigt og brugbare værktøjer til at komme videre eller ændre kurs. Ditte har evnen til, at skabe overblik og klarhed. Hun er troværdig, tillidsvækkende og seriøs. Også børn og unge vil føle sig set og helt trygge hos Ditte, som på blot få sessioner kan skabe synlige resultater i form af øget selvtillid og fornyet mod til at møde dagligdagens udfordringer i skole såvel som fritid. Jeg kan på det varmeste anbefale Ditte Lindqvist, når livet driller.”

    Maj Ritzau

  • “Føler selv jeg er en god mor.. nærværende osv. Men det du gør for min datter, den kemi mellem jer som du lukker op for.. Det er guld værd. Ung, vildfaren, frustreret. Du er altid klar til at lede hende på rette vej.”

    Lene Rothberg

  • “Ditte har i den grad, på meget kort tid, hjulpet min datter til at være tryg op til studentereksamen”

    Stine Louise Dahlfelt

_DSC3215-Edit

Kontakt mig

Har du et spørgsmål? Så er du velkommen til at sende mig en e-mail eller ringe til mig! Jeg glæder mig til at høre fra dig.

All Rights Reserved © 2021 Ditte Lindqvist