Mit navn er Ditte Lindqvist. Jeg er 54 år, certificeret NLP Master Coach, Enneagram Practitioner, Hypnoterapeut og Mindfulness Instruktør.

Udover dette, har jeg i mere end 20 år arbejdet med procesorienteret motivationsledelse, coaching samt supervision.

Jeg har i igennem mange år studeret personlig selvudvikling, og mener at den sammenhæng der er mellem krop og sind, er af stor betydning for vores måde at leve livet på. Vores helbreds tilstand hænger ofte sammen med hvordan vi tænker, og hvordan vi via vores sanser programmerer os selv.

På denne måde får vi vores individuelle opfattelse af virkeligheden, hvilket har stor betydning for, hvordan vi ser på os selv, på måden vi fungerer i vores hverdag – og i samspillet med andre.

Jeg tror på, at vi alle er unikke mennesker, som indeholder de ressourcer, potentialer og styrker som vi har brug for. Sommetider, har vores egne overbevisninger og filtre dog sløret vores tilgang til disse egenskaber.

Jeg kan hjælpe dig til at opdage og stille fokus på dig selv. Lære dig at anvende de mest grundlæggende mindfulness principper, således at du kan få mere ro og glæde i dit liv, samt finde ind til dit fulde potentiale, så du nemmere kan omsætte dine drømme og ændre din hverdag.

Med hypnosen kan vi gå ‘i dybere lag’ og finde ind til kernen af dine udfordringer i livet, og på dette niveau, arbejde med de forandringer der skal til, for at du udvikler dig i den retning du gerne vil.